2.jpg b6.jpg

Powerserien 10-12 år

 

Vi er glade for igen at kunne tilbyde PowerSerien. Et koncept som handler om leg, læring og at udvikle gode vaner i en tidlig alder. Serien består 4  weekendkurser af hver 2 dages varighed og kan tages individuelt.

Konceptet er udviklet af Seeds Training i samarbejdet med verdens førende eksperter inden for ”brainbased learning” i USA og bliver leveret af vores professionelle trænere. PowerSerien giver eleverne både personlige og faglige færdigheder til at lykkes med det de sætter sig for i både skolen og fritiden.

Hver weekend kører både lørdag og søndag fra kl. 0930-1600.

Hvert kursus bygger over to temaer som vi går i dybden med. Det fulde udbytte fås ved at gennemføre alle 4 weekender, da der er en rød tråd mellem temaerne. De fire weekender er designet, således at de kan tages i vilkårlig rækkefølge.

Powerserien kan tages i blokke af 2 eller 4 weekender for at sikre det bedst mulige resultat for deltageren. Tilmelding og pris findes under "Tilmelding" i topmenuen eller klik her.


Power1  - Temaer: Kreativitet og læringsstile.

Her sætter vi fokus på at få eleven til at tænke ud af boksen og lære at løse problemer. Brainstorming, evne til at skrive kreativt samt evnen til at tegne på hovedet. Desuden får eleven en indsigt i sin egen læringsstil, der fortæller hvordan netop deres hjerne lærer bedst.

Klik her for at downloade folder på Power1


Power2 - Temaer: Samarbejde og problemløsning.

Her sætter vi fokus på vigtigheden i at kunne samarbejde med andre, evnen til at lytte, dele resourcer og hjælpe hinanden. Eleverne gennemgår en masse sjove øvelser som har hvert sit formål. Evnen til at kunne løse problemer bygger selvtillid og senere selvværd som kan anvendes i alle livets henseender.

Klik her for at downloade folder på Power2


Power3 - Temaer: Kommunikation og relationer.

Her sætter vi fokus på at eleven lærer en række effektive kommunikationsværktøjer, så de bliver en bedre formidler. De lærer at stille gode spørgsmål, lytte mere effektivt og at anerkende andre. Eleven får samtidig alders relevante værktøjer til at bygge sunde relationer med familiemedlemmer, lærere og venner som er kritiske relationer i en god opvækst.

Klik her for at downloade Power3


Power4 - Temaer: Vedholdenhed og målsætning. 

Her sætter vi fokus på evnen til at skabe resultater. Eleverne vil møde udfordringer som vil teste dem i hvordan de håndterer det at lave fejl, hvordan de arbejder med frustration og hvordan de bruger deres resourcer for at nå deres mål. Eleverne lærer et simpelt system til hvordan de kan samle værdifuld viden fra enhver oplevelse de har fremover.

Klik her for at downloade Power4

 

Vores programmer er opbygget med det formål at støtte børn og unges faglige og sociale kompetencer. Det skal være sjovt at lære og udvikle sig – og det kræver, at man føler sig tryg. Erfaringsmæssigt tager det et par dage for børn at finde sig til rette og turde ”lege” med og prøve sig selv af. Det tager tid - også for børn - at ændre gamle mønstre og få nye gode vaner. Vi har på vores tidligere kurser konstateret en markant forskel i udviklingen hos de børn, der deltager regelmæssigt på kurserne og de der blot kommer indimellem. Det har motiveret os til at ændre tilmeldingen, så man fremadrettet tilmeldes minimum 2 kurser ad gangen. Dette for at sikre en god oplevelse og bedre resultater for børnene. Når weekenderne tages som et forløb er der grobund for mærkbare, varige resultater og nære venskaber.

Det er vigtigt, at I som forældre gør op med jer selv om – og eventuelt hvorfor - I synes det er en god idé, at jeres barn skal på Powerserien. Ring eller mail endelig, hvis du/I har spørgsmål til konceptet. 
Børn har sjældent en holdning til selvudvikling, nogle vil måske hellere blive hjemme i deres trygge rammer, spille spil, se TV eller hygge med familien eller venner. Det er derfor afgørende, at I som forældre træffer en beslutning. Fuldstændig ligesom sengetider eller ”slikpolitik”. Forklar jeres barn hvorfor I har valgt ,at de skal deltage og glæd jer til at høre om deres oplevelser.
Vi har et team af dygtige unge og voksne klar til at støtte og stimulere børnene – og give dem alletiders gode oplevelse.  

Hvis du / I har spørgsmål til Powerserien er I velkomne til at kontakte Cathrine på: cml@truenorth.dk

 Tilmelding eller pris klik her

 

 

 

 

AKTIVITETSKALENDER


CAMPS:

CAMP TRUE NORTH 13-19 ÅR:
Uge 42: 18-22 oktober
Uge 07: 14-18 februar 2011
Uge 16: 18-22 april 2011

NEXT LEVEL - LEADERSHIP EXPLORER
Uge 42: 18-22 oktober
 
Uge 16: 18-22 april 2011

POWERSERIEN 10-12 ÅR:
Power1: 25-26 september
Power2: 09-10 oktober
Power3: 30-31 oktober  
Power4: 13-14 november

 

 

 

 

 

 


True North · Vallerød Banevej 3A · 2960 Rungsted Kyst · Telefon 60216206 · info@truenorth.dk