Fra Explorer til Navigator

Når man har lært at sætte sig et mål og fået modet til at gå efter det, er næste skridt at kunne navigere sikkert derhen. Det er derfor, Camp True Norths tredje og øverste niveau hedder Navigator.

På Navigator lærer deltagerne at omsætte al den viden, de har fået på Basecamp og Explorer, til handling. Det er et intensivt selvudviklingsprogram, hvor deltagerne løfter deres indsigt, styrker, evner og handlekraft til et helt nyt niveau. Fokus er på at give deltagerne effektive ledelsesværktøjer, så de kan lede sig selv og andre i retning af de mest optimale resultater, både i forbindelse med konkrete opgaver og med de store udfordringer i livet.

Personligt lederskab

Den første fase af lederskab er at kunne lede sig selv. Men det kræver, at man kender sig selv og sine værdier. På Navigator undersøger deltagerne deres værdier nærmere og træner sig i at leve på en måde, hvor adfærden afspejler deres indre værdier. Når man lever i overensstemmelse med sine værdier, fremstår man troværdig og udviser integritet.

Gennem øvelser og teamsamtaler får deltagerne en tydeligere følelse af, hvem de er, og hvad de tror på. Det kan bl.a. hjælpe dem med at tro mere på sig selv.

For også at kunne øve lederskabsevnerne i samspil med andre, afvikles Explorer og Navigator samlet. Sammen med Explorer-kammeraterne får Navigator-camperne chancen for at træne ledelse i lille skala i et trygt miljø.

Motivation og udholdenhed

Mennesker, der skaber store resultater i deres liv, giver ikke op, når de støder på modstand. De arbejder videre. Det gør de, fordi de ved, at fejl og forhindringer er naturlige elementer i en lærings- og udviklingsproces. Det kalder vi vindermentalitet.

På Navigator får du mulighed for at afprøve og udvikle denne måde at tænke på, så du bliver rustet til at klare de forhindringer, du vil støde på i livet.

Ledelse af teams

Vores dygtigste og mest erfarne instruktører deler gavmildt ud af deres viden og erfaringer. Dermed lærer deltagerne, hvad der skal til for at skabe resultater sammen med alle de forskellige typer mennesker, vi kommer til at arbejde sammen med i livet.

På Navigator får deltagerne en unik mulighed for at omsætte denne viden til praksis, når de øver sig i mindre teams og bagefter modtager relevant feedback. På den måde oplever de nogle meget konkrete eksempler på, hvordan de kan anvende True Norths ledelsesværktøjer i deres eget liv.

Sted, Pris & Tilmelding

Se kommende camps
Få inspiration

Få inspiration

Modtag vores bedste og mest populære artikler og nyheder direkte på din email.

Du er nu tilmeldt!