Basecamp

Basecamp er det første niveau på Camp True North. Basecamp handler om at opdage og udvikle sine personlige kompetencer, og samtidig er det fem dage med fuldt tryk på.

Sammen med ca. 125 andre teenagere får din søn eller datter masser af sjove udfordringer, livsforandrende indsigter, tid til refleksion og mulighed for at skabe nye venskaber.

Se folder om Camp True North her

Sådan forløber campen

Undersøgelser viser, at menneskets største frygt er frygten for ikke at være god nok. Undersøgelser viser også, at vi først udvikler os, når vi træder lidt uden for vores trygge rammer.

Basecamp er derfor tilrettelagt i en nøje planlagt balance mellem spændende udfordringer, gode historier, vigtige refleksioner, sport, musik og dybe, meningsfulde samtaler.

Vores mål er, at deltagerne opdager alt det gode, de rummer, og får redskaber til at udvikle og bruge alt det, de kan. Det resulterer ofte i, at de får lyst til at lære mere.

På Basecamp får din teenager indsigt i sine egne kompetencer og modet til at gå ud og bruge sig selv til at skabe det liv, han eller hun ønsker. Det er derfor, så mange teenagere forlader Camp True North med et stort smil.

Bedre relationer

”På de fem dages camp har jeg fået tættere venner end i mine 10 år i skolen. Nu er det meget nemmere for mig at være mig selv sammen med andre.”
Peter – 16 år

På Basecamp lærer deltagerne, hvordan de nemmere kan indgå i meningsfulde relationer med andre. De bliver trænet i enkle metoder til respektfuld kommunikation og får indsigt i, hvordan de bevarer et godt forhold til dem, de holder af. Under campen får mange af de unge nye venner for livet.

Resultater
Vores evalueringer viser en enestående effekt af at deltage på Basecamp:

90 % lærer deres sociale styrker bedre at kende

92 % lærer at udnytte deres styrker bedre

93 % bliver bedre til at skabe kontakt til andre mennesker

96 % bliver bedre til at udtrykke sig

99 % bliver bedre til at løse personlige problemer

99 % ser mere positivt på fremtiden efter at have deltaget på en af Camp True North

100 % bliver bedre til at sætte sig mål i livet

 

  • Kilde: Universe Research Lab

 

 

Få inspiration

Få inspiration

Modtag vores bedste og mest populære artikler og nyheder direkte på din email.

Du er nu tilmeldt!